Temaanmeldelse: Marvel Superheroes RPG
Anmeldt af Max Møller - 23/12-99
 
 

Anmeldelse af Marvel Superheroes Adventure Game, X-men Roster Book, Avengers Roster Book og Who Goes There?

Det lader til, at superhelte-rollespil er årets trend. White Wolf forsøger med Aberrant, og West End Games havde vist også hængt hatten på deres nye version af DC Heroes, men det nåede aldrig ud. Men det gør nu ikke noget - hvem gider spille Superman?

Marvel-heltene er jo superheltene over dem alle. Hulk er den stærkeste, der er, og han er afgjort stærkere end Superman (uanset at Superman slår Hulk ud i løbet af to sider i det nye Gigant - i butikkerne endnu), ligesom Reed Richards' IQ sætter Lex Luthors til vægs.

Nok er Batman og Superman mere kendte blandt menigmand, men det skyldes udelukkende filmene, som det konkurrerende forlag DC har været langt bedre til at afsætte til Hollywood. Marvels spæde forsøg med Punisher og Capt. America var pinlige, men bare vent - snart kommer James "Titanic" Camerons længe ventede Spiderman (eller også gør den ikke, det har i hvert fald taget små ti år) og ikke mindst Bryan "Usual Suspects" Singers X-men.

Netop X-men har i mange år været den bedst sælgende superhelte-serie i USA, som jo er superheltenes hjemland. Dæmonen var den første på dansk, og Edderkoppen, eller Spiderman, som han nu også hedder på dansk på grund af tegnefilmserien, har næsten altid været den største i Danmark.

Nå, nok religionskrig, men jeg holder altså afgjort på Edder og co.


Superhelte-rollespil

På rollespils-siden har Marvel også været førende. Og det på trods af, at det Marvel-rollespil, TSR udgav engang i 80'erne, bar tydeligt præg af at være lavet af nogle rollespilsdesignere og ikke tegneseriefreaks. Og så var produktionen elendig - de originale tegninger var ringe og tilfældigt spredt ud over siderne, så man skulle være meget inde i serierne for ikke at blive forvirret.

Regelsystemet var af en-tabel-til-alt typen, som var så populær på det tidspunkt. Og det fungerede ikke rigtigt - det er svært at lave en skala, der dækker alt fra Edderkoppens svagelige tante May til Galaktus (selv om hun rent faktisk har banket ham i en tegneserie engang). Og så var det simpelt på en irriterende måde - nærkamps-reglerne var skåret ned til én egenskab, mens reglerne om kraftstrålers gennemtrængningskraft var vældig detaljerede.

Men det var ikke desto mindre det første rollespil, jeg spillede, så det var med spænding, jeg så frem TSR/Wizards of the Coasts nye version, der har fået den lidt ændrede titel Marvel Superheroes Adventure Game. Spillet kommer i en tegnserie-størrelse boks i fire farver og lækker laminering. Indeni finder man to bøger: en regelbog og en bog med beskrivelser af helte og skurke samt en bunke kort.


Regelsystemet

Det nye Marvel-rollespil er nemlig bygget op omkring det meget roste Saga-regelsystem. Det er dog barberet ned, så heltene kun har fem egenskaber: styrke, intelligens, smidighed, vilje samt deres edge, som dækker over deres erfaring med mere. Derudover har de så deres superkræfter.

Systemet er meget enkelt: for at gøre noget, spiller man kort, som man lægger til den relevante egenskab. Det består næsten udelukkende af kamp-regler, som er runde-baserede og meget action-prægede. Det går stærkt og der lægges i hele bogen op til hurtigt action-rollespil, og det er systemet meget velegnet til.

Som Castle Falkenstein beviste, er det meget mere episk og spændende selv at bestemme, hvornår man klarer sig godt. Og Marvel-rollespillet er meget episk. Man styrer sågar til en vis grad, hvornår det vil gå en dårligt, for de kort, der bærer Doctor Dooms signatur, kan spillederen genbruge mod spillerne.

Der lægges op til heftig improvisation fra både spillere og spilleder. Her spiller kortene også en rolle, da de har indflydelse på spillernes kald (deres motivation til at være helte) og kan bruges som random events. Præcist hvordan fortæller regelbogen dog intet om.

Reglerne tager ikke mange minutter hverken at forklare eller læse - afsnittet om kamp, som er det, man bruger mest, fylder 13 sider. Når man så lægger gennemgangen af heltenes egenskaber (8 sider) og generelle regler (14 sider) til, når man altså op på i alt 35 sider regler i A5 format med mange illustrationer og eksempler. Det er altså ikke meget. Og det mener jeg uhyre positivt - for det er et sjovt, nemt og episk regelsystem. Og så er det oven i købet godt skrevet og lækkert produceret - ikke noget fancy layout, men flotte og passende illustrationer.

Med andre ord: det er et fremragende system: let, hurtigt og episk!


Rollespillet

Problemet ved spillet kommer nemlig først, når regelbogen holder op med at beskæftige sig med systemet. Det sker på side 44. Herefter følger så en introduktion til spillerne (11 sider), gode råd til spillederen (16 sider), et afsnit om scenarie-design (7 sider), et intro-scenarie (6 sider) samt et afsnit om kampagner (8 sider).

Det er ret tyndt! Og det hele sættes ligesom i relief af, at bogen slutter af med gennemgang af skills og superkræfter for resten af pengene (80 sider!) Dertil kommer selvfølgelig det løse, såsom hvordan man oversætter en helt fra tegneserien (16 sider), fra det gamle rollespil (2 sider) eller skaber en selv (8 sider).

Alene det, at der bruges dobbelt så mange sider på at fortælle, hvordan man oversætter en helt fra tegneserierne, som på afsnittet om selv at skabe helte, siger noget om, hvad for noget rollespil, der lægges op til. Designerne kan vist heller ikke helt holde masken - den helt, de selv skaber i eksemplet, hedder "the hedgehog" og er en mand, der blev bidt af et radioaktivt pindsvin (som i første omgang blev radioaktivt, fordi den åd en vis edderkop)!

Men nu kommer jeg mig selv i forkøbet. Afsnittene til spillerne og spillederen er sådan set ok. Hvis man ser bort fra, at der i den grad lægges op til kamp og sjov og ballade. Rollespillet er indskrænket til at være heroisk på den rigtige måde. De hemmelige identiteter er bare til besvær - det er først, når dragten kommer på, det sjove begynder. Der lægges op til et hæsblæsende tempo efter mottoet: så længe vi slås, har vi det skægt!

Det bliver endnu mere udtrykt i scenarie-design afsnittet: "a good Marvel adventure is written with the heroes as an afterthought." Idéen er sådan set udmærket - at det er superskurkene, der skaber historien, men det lægger unægtelig ikke op til de store, moralske dilemmaer, vi er vant til at se Edderkoppen i. Hvor er de store sammensværgelser, forræderier og indviklede plots fra X-men? Hvor er de interne stridigheder, de gamle hemmeligheder, de karakter-drevne historier fra tegneserierne og ikke mindst patosen blevet af? Det hele koges ned til kamp og historier med heltene som bipersoner.


Scenarierne

Introduktions-scenariet er heller ikke noget at råbe hurra for. Så man tyr hurtigt til scenarie-samlingerne. "Who Goes There" er en samling af scenarier til Xmen. Fire scenarier og 3 cameos, korte indslag i en eksisterende kampagne. Cameosene er ligegyldige og mere eller mindre ubrugelige. Scenarierne er forholdsvis ok, men holder ikke rigtig stilen

Titel-scenariet er en X-files-agtig sag, "Mayhem in the Mansion" er et flashback til de originale X-men, "A Midsummer Night's Dragon" er et solo-eventyr, og det sidste scenarie er en pjattet ekskursion til Arcades Murderworld. Det er ikke ligefrem generelt anvendeligt.


Setting

Der mangler i den grad også et overblik over Marvel-universet. Bag i Roster bogen er der en meget, meget kort gennemgang af Marvel-universets historie. Den kan ikke bruges til særlig meget. Roster-booken indeholder er bredt udvalg af helte og skurke, men kan selvfølgelig ikke detaljere hver enkelts livshistorie. Man kan altid diskutere, hvilke helte, der skal inkluderes, men det virker lidt åndssvagt at vælge Nick Fury, når beskrivelsen af ham slutter med, at han er død!

Xmen og Avengers roster-bøgerne er helt i samme stil. Man irriteres selvfølgelig over sammenfaldene, men det er der jo ikke noget at gøre ved. Der er ikke så meget at sige om dem: de har et bredt udsnit af mutanterne/avengerne og deres respektive skurke. Selvfølgelig mangler der nogen, og de beskrivelser, der er af de nyeste helte, kan ikke bruges til noget som helst. Der er et afsnit om hver af undergruppernes historie, men de er overfladiske og ikke særligt inspirerende.

I stedet ville en fyldig gennemgang af hver af de store helte-gruppers nuværende situation være mere anvendelig. Som det er nu, får udenforstående en introduktion, så de kan forstå tegneserierne. Men man må vel forvente, at køberne kender tegneserierne. Så nu rammer rollespillet midt imellem: man køber det ikke, hvis man ikke kender det, og man kan ikke bruge det, hvis man ikke kender så meget til det.

Ikke mindst ville en præsentation af hver gruppes hovedskurke, motiver og planer inklusiv en masse plot-idéer gøre underværker. Nu lyder det som om, Doctor Doom er verdens største skurk. Og det er han også i Fantastic Four. Men ikke i X-men, hvor skurkene som regel er en anelse ondere og bestialske, men ikke nødvendigvis så udspekulerede. Her præsenteres Apocalypse i X-men Roster Book som den store skurk, mens andre super-super-skurke som Mr. Sinister og the Black King overses. Ingen af dem, heller ikke Apocalypse, er nævnt i grundsættet.


Godt rollespil

Men det er meget nemmere at købe roster-bøgerne end selv at lave skurkene/heltene, og det er vel den eneste grund til at købe dem. Rustet med grundbogen og en roster-bog til den gruppe, man vil spille, er det let at komme i gang med nogle klassiske de-gode-mod-de-onde-scenarier. Men længere rækker det ikke rigtigt.

Det er ikke systemets skyld - det står ikke i vejen for godt rollespil, tværtimod. Det giver hurtige og episke kampe. Men patosen og stemningen skal man selv levere - kan man det, er det et rigtigt glimrende system. Men jeg synes nok, bogen burde give læseren mere at arbejde med i den retning.

Men det er nok ganske bevidst, at der kun lægges op til de overfladiske, kampfikserede historier. Mit grundlæggende problem ved Marvel Adventure Game er nemlig målgruppen. Det er tydeligt, at det er rettet mod de unge teenagere og ikke os gamle tegneserie-nørder. Det er overfladisk action, det er let tilgængeligt og det er sjovt.

Fokuset er på Fantastic Four og Spiderman, som alt andet lige er mere simple og klassiske superhelte-serier end X-men. Det handler om kampen mellem det gode og det onde, og de gode vinder altid.

Men det var ikke de kvaliteter ved tegneserierne, jeg faldt for. Og spørgsmålet er, om det er sjovt i længden som rollespil?


Karakterer

Marvel Superheroes Adventure Game
4 stjerner

X-men Roster Book
2,5 stjerner

Avengers Roster Book
2,5 stjerner

Who goes there
1 stjerne


Links


http://rivendell.fortunecity.com/battlespire/82/
Artikler, helte/skurke og scenarier.



http://members.theglobe.com/fuzzyblueelf/default.html
Denne side indeholder characters til det nye spil samt et program til character-generation og konvertering af helte fra det gamle til det nye spil.



http://www.sigma.net/burch/index.html
Ikke en rollespilsside, men den har masser af oplysninger, billeder og lydfiler om og med marvel-universets skurke. En stor hjælp til enhver marvel-spilleder. Derudover en fremragende guide til marvel-universet.



http://www.geocities.com/TimesSquare/Alley/1674/MAIN.html
En side med sourcebooks til det gamle spil og et regelsæt, så man kan spille tabletop med marvel-legetøjsfigurerne.


http://www.telebyte.nl/~vlemming/index.html
Masser af characters, desværre til det gamle system, men de kan jo konverteres.