Fanden paa Væggen
af Thomas Jakobsen - 16/8-01
 
 

Anmeldelse: Palle Schmidts "Fanden paa Væggen"

Det medfølgende postkort til Fanden paa Væggen Fanden på væggen, er et velskrevet scenarie, som i sig selv er ret underholdende læsning. Men for at få det fulde ud af et scenarie skal det spilles.

Jeg har været spilleder på scenariet to gange. Første gang på Fastaval 2000, hvor scenariet gav Palle Schmidt to Otto’er for bedste scenarie og bipersoner (se billeder andet steds på Xkapist). Desværre gik det ret skidt for mig og min spilgruppe.
Anden gang jeg kørte scenariet, gik det hele meget bedre. Men så havde jeg også meget mere styr på hvad jeg, og ikke mindst Palle Schmidt, ville med scenariet.

Fanden på væggen er ikke et typisk Fusion-scenarie. Det er en klassisk historie om personudvikling. Det er en dannelsesrejse og opgør med indre og ydre dæmoner. Og selvom om hovedpersonerne er detektiver, er det ikke et investigation scenarie. Sagen opklarer i store træk sig selv, og spillerne skal bruge krudtet på at leve sig ind i stemningen, og rejsen ned i helvedet.

Scenariet handler om at formidle stemning, og min første oplevelse af fortællingen, var præget af at spillerne troede de skulle opklare en sag. Stemningen forsvandt i jagten på spor, evige diskussioner om motiv, metode og mulighed for at begå den utænkelige forbrydelse. Jeg magtede ikke at skubbe spillerne på rette spor, og scenariet har i sit plot flere flaskehalse, der nemt giver problemer. Spillerne begyndte at gå i cirkler, vendte tilbage til de samme bi-personer igen og igen i et forsøg på at finde det spor, de var sikre på de havde overset.

Stemningen slog rent igennem anden gang. Jeg var en bitter erfaring klogere, og til at støtte mig, havde jeg en bærbar computer og scenariet cd-rom. De 15 lydfiler hjalp utrolig meget. Jeg briefede også spiller på forhånd: de skulle ikke bruge kræfter på at tænke investigation, de skulle i stedet nyde stemningen og op af stolen og spille rollespil.

Scenariet er udkommet på en cd-rom, og det tekniske fungerer smertefrit. Scenariet kan læses enten ved at browse gennem html sider, eller ved at printe en pdf-fil. Der er som sagt en række lydflier, sammen med en masse andet lir.

Fanden på væggen er er en fortælling om synd, straf, moral og fristelser. Det er det bedste Fusion-scenarie, der er lavet til en dansk spilkongres. Men det er ikke et scenarie, du bare sådan lige spiller – det kræver at du gør dig helt sikker på hvad du, så du ikke havner mellem to stole.
Scenariet kan sagtens spilles uden at du kender Fusion-reglerne.

Scenariet får 3 succeser ud 5 mulige, fordi det ikke helt er lykkedes at formidle den god ide.

Forfatter: Palle Schmidt
System: Fusion
Pris: kr. 45,-
Link: www.fusion-net.dk

Anmeldt af Thomas Jakobsen, thomas@trc.dk
Anmeldereksemplar: The Outfit