Sleipners formand går af
Af Morten Juul
Sleipners formand siden august 1998, Christian Nørgaard, har trukket sig fra
sin post blot et par måneder før landsforeningens ordinære
generalforsamling. Årsagen er, at han er i gang med sit speciale, og at
generalforsamlingen ser ud til først at blive afviklet i slutningen af marts
eller begyndelsen af april.
- Det var lige et par måneder mere, end jeg havde regnet med. Mit speciale
starter i februar. Så jeg vil hellere trække mig og give posten til nogle,
der har tid til at lave noget, forklarer han.
For nogle uger siden blev der postet en del Sleipner-kritiske indlæg på
RPGforum.dk. Direkte adspurgt, om beslutningen blev truffet på baggrund af
denne kritik, svarer Christian Nørgaard:
- Nej, men det kunne være fedt sladder, hvis det var ikke sandt ;)
Den hidtidige næstformand, Sara Hald, tager over som formand for Sleipner,
mens den hidtidige sekretær Ulrik Lehrskov-Schmidt bliver ny næstformand.