Frostbid
Af Thomas Jakobsen - 25/11-99
 
 

Frostbid er et vampyr-scenarie, der er inspireret af Vampire:Dark Ages-supplementet Wolves of the Sea - men ellers ikke har noget med Vampire at gøre.

Handlingen er sat til Norge, hvor den mørke middelalder er ved at klare op, og den gamle ase-tro med bål og brand er ved at blive fordrevet af kristendom. De seks hovedpersoner er Jarlen over en lille fjord, og de folk han har samlet omkring sig - hvoraf Jarlen og et par af de andre har blodets uddødelighed.

Scenariet handler om hovedpersonernes interne relationer, og hvordan de griber det an, at deres omverden har ændret sig, uden at de er fulgt med - og hvordan de reagerer, når de brutalt konfronteres med omverdenen. Det bliver et opgør mellem den gamle gudetro og kristendommen, hvor nederlag og sejr flyder sammen og begge dele bliver opnåelig.

Reglerne er et hjemmestrikket system, der bygger på to almindelig terninger (med seks sider) og sund fornuft.

Scenariet er blevet spillet på Orkon 99.

Sværhedsgrad fra 1-5: 4. Det kræver en del af spilleder og spillere i fællesskab at få scenariet til at skride frem, da det alene beskriver en situation og et muligt hændelsesforløb - men lader meget være op til spillerne (specielt spillet omkring intrigerne). Redigeringen skulle gerne hjælpe spillederen igennem forberedelsen, og hvis spillerne selv tager initiativet, spiller scenariet sig selv.

Hent scenariet her (1.461 kb, pdf-format, zip-pakket)


Thomas om sig selv

Jeg har gennem årene skrevet flere scenarier sammen med Jacob Berg: Maskebal (Fastaval 93 - tildelt en Otto for bedste redigering)
Luna Lupina (Fastaval 94),
Ad Ærens Vej (Spiltræf 94),
Dødens Skygge (Fastaval 95) og
På Dybt Vand (Fastaval 97).

Alene har jeg skrevet:
Frostbid: (Orkon 99),
Godtfolk og Kanaljer (Claustrum Con 99) og
En Julemorgen (Confekt Con 99).

På Fastaval 97 og 98 var jeg Otto-Overdommer og havde glæden af at læse en masse gode scenarier. Så er jeg formand for TRC - Taastrup Rollespilsklub på andet år, og arbejder på at få gjort en god forening bedre.

Udenfor rollespillets virkelighed nærmer jeg mig de 25 år, er nyuddannet bibliotekar, og arbejder blandt andet som underviser i økonomi & administration.